Sådan matcher du to eller tre kameraer, så klippene sidder

Når vi underviser i match af kameraer, begynder vi altid med at vælge ét kamera som reference. Det er som regel det, der har det bredeste billede, eller det, der filmer hovedpersonen. Alle andre kameraer justeres efter det, ikke efter hinanden. Ellers ender du med at jage små forskelle i ring, hvor hver rettelse skubber noget andet ud af balance.

Referencekameraet får først sin eksponering og hvidbalance på plads under det lys, I faktisk skal optage i. Vent derfor med at røre ved kameraerne, til nøgle- og fyldlys står, som de skal. Ændrer du lyset bagefter, starter du forfra.

Skriv indstillingerne ned i en lille tabel: blænde, lukkertid, ISO, hvidbalance i kelvin og billedprofil. Den tabel bruger kursisterne igen og igen, og den gør det muligt at genskabe opsætningen en anden dag uden at gætte.

• Vælg ét referencekamera og justér de øvrige efter det
• Lad lyset stå færdigt, før du matcher
• Noter alle indstillinger i en tabel

Mange tror, at samme tal på alle kameraer giver samme billede. Det passer sjældent. To huse af samme model kan afvige lidt, og to forskellige modeller reagerer ofte meget forskelligt på den samme ISO eller hvidbalance. Derfor sammenligner vi billederne, ikke kun tallene.

Vi lægger kameraernes billeder side om side på en skærm og kigger på hudtoner, på det hvide i et kort og på mørke partier. Hudtonen er den vigtigste, fordi øjet straks opdager, hvis en person pludselig bliver mere gul eller grøn i næste klip.

Brug samme billedprofil på alle kameraer, helst en neutral profil uden kraftig kontrast. Så har du noget ensartet at arbejde videre fra, både i optagelsen og senere i redigeringen.

Et gråkort er et af de enkleste redskaber, vi bruger. Du holder det i samme position som personens ansigt, filmer det med hvert kamera og ser, om det grå ligger ens på tværs af kameraerne. Det fortæller dig straks, om hvidbalancen peger i samme retning.

Lysmåleren supplerer med et tal for, hvor meget lys der rammer personen. Måler du samme værdi på det sted, hvor alle kameraer ser hen, kan du give dem samme blænde og lukkertid som udgangspunkt. Derefter finjusterer du på billedet.

Vi øver begge dele som en fast rutine i begyndelsen af hver øvelse. Det tager få minutter, men sparer lange diskussioner senere om, hvilket kamera der egentlig har ret.

• Gråkort holdes i ansigtets position
• Lysmåler giver et fælles udgangspunkt for eksponering

De fleste kameraer har indbyggede visninger, der gør matchet mere præcist end øjemål. Waveform viser, hvordan lysstyrken fordeler sig fra sort til hvid, og gør det let at se, om et kamera ligger højere end et andet. Zebra markerer områder, der er ved at brænde ud.

Vi lærer kursisterne at holde hudtonen på nogenlunde samme sted i waveformen på alle kameraer. Det giver ensartet lysstyrke uden at kræve dyrt udstyr, og det er en vane, der virker fra den første optagelse.

Pas på med at stole blindt på kameraets lille skærm. Den ændrer sig med lysindfald og lysstyrkeindstilling. Brug helst en ekstern skærm eller i hvert fald samme skærmindstilling på alle kameraer, så du sammenligner ens med ens.

I kurset samler vi det hele i en praktisk opgave. En kursist sidder som vært, og tre kameraer filmer fra forskellige vinkler. Opgaven er at få dem til at klippe sammen, så en seer ikke lægger mærke til skiftene.

Du starter med lysdiagrammet, fastlægger referencekameraet, tager gråkortet, matcher hvidbalance og eksponering og kontrollerer til sidst med waveform. Derefter optager du et kort stykke og klipper mellem vinklerne for at se resultatet.

Opdager du forskelle, noterer du, hvad der var årsagen, og retter ét kamera ad gangen. Den disciplin er vigtigere end noget enkelt trick, fordi den gør dig i stand til at finde fejlen selv, når du står alene i dit eget studie.

• Opgaven følger et fast forløb fra diagram til kontrol
• Ret kun ét kamera ad gangen

Kameramatch handler om indstillinger og billedvurdering, og det kan du øve trygt. Men hvis opsætningen kræver nye strømføringer, ophæng i loft eller tung rigging, er det arbejde for kvalificerede fagfolk, ikke for et kursus eller en kursist.

Rasmus gennemgår på holdet, hvor grænsen går, og hvordan du stiller de rigtige spørgsmål til en elektriker eller riggingtekniker. Det hører med til en sikker studiepraksis, ligesom det hører med at holde kabler væk fra gangarealer.

Brug derfor de metoder her på det udstyr, der allerede er sat sikkert op. Skal der bygges om, så få det gjort af folk med de rette uddannelser, og kom først derefter tilbage til billedet.